Hogrefe Tests

Abstrakte (Logiske) Tests, Personlighedstests

Skal du tage en Hogrefe test som led i en jobansøgning eller et udviklingsforløb? Så er du langt fra alene — Hogrefe er et af verdens største psykologiske testforlag, og deres test bruges af både offentlige institutioner, store virksomheder og konsulentfirmaer i Danmark.

I denne artikel går vi igennem, hvad Hogrefe er, hvilke test du oftest møder i en dansk rekrutteringssammenhæng — særligt IST 2000 R, IST Screening og BIP-personlighedstesten — og hvordan du forbereder dig på at tage dem.

Hvad er Hogrefe?

Hogrefe er et tysk psykologisk testforlag, der udgiver mere end 1.500 videnskabeligt validerede test inden for arbejds-, klinisk og pædagogisk psykologi. Forlaget blev grundlagt i 1949 i Göttingen og driver i dag det store online-testsystem Hogrefe Testsystem (HTS), som bruges af certificerede psykologer og HR-fagfolk i hele Europa.

I en dansk jobsammenhæng møder du oftest Hogrefes test gennem certificerede konsulenter, in-house psykologer eller rekrutteringsbureauer. Hogrefes test må kun administreres af personer med en relevant testuddannelse — typisk en cand.psych. eller en testbruger-certificering.

De mest udbredte Hogrefe-test i en dansk rekrutteringskontekst er IST 2000 R og IST Screening til kognitive evner, og BIP-familien til arbejdsrelateret personlighed.

Hvorfor bruger arbejdsgivere Hogrefe-test?

Arbejdsgivere bruger Hogrefe-test, fordi de er videnskabeligt veldokumenterede, normbaserede og udviklet specifikt til en europæisk kontekst. Det giver mere præcise vurderinger end mange amerikanskudviklede alternativer.

I praksis betyder det, at Hogrefe-test ofte bruges i to typer situationer: tidlig screening af mange kandidater (her bruges IST Screening), og dybere vurderinger af shortlistede kandidater eller medarbejdere i udviklingsforløb (her bruges IST 2000 R og BIP).

Hogrefe-test bruges også hyppigt i lederudvælgelse og coaching, fordi BIP er en af de få personlighedstest, der er bygget specifikt til en arbejdskontekst — ikke en generel personlighedsmodel oversat til erhvervslivet.

IST 2000 R: Hogrefes klassiske intelligenstest

IST 2000 R (Intelligenz-Struktur-Test 2000 R) er Hogrefes flagskib inden for kognitive evnetest og en af de mest grundigt validerede intelligensbatterier i Europa. Testen måler både ræsonnement og viden gennem ni delprøver fordelt på tre hovedområder.

Sådan er IST 2000 R bygget op

Selve ræsonnement-delen består af 180 opgaver fordelt på tre områder med tre delprøver hver:

Verbal intelligens: sætningskomplettering, analogier og synonymer (samlet ca. 21 minutter)
Numerisk intelligens: regneopgaver, talrækker og regnesymboler (samlet ca. 30 minutter)
Figural intelligens: figursamling, terninger og matricer (samlet ca. 26 minutter)

Den effektive testtid for ræsonnement-delen er omkring 77 minutter. Hertil kommer instruktioner og eksempler før hver delprøve, så regn med at hele sessionen tager over halvanden time.

Hvad måler IST 2000 R?

Ud over et samlet ræsonnement-resultat giver IST 2000 R separate scores for verbal, numerisk og figural intelligens. Den fulde version skelner desuden mellem flydende intelligens (gf — evnen til at løse nye problemer) og krystalliseret intelligens (gc — den oparbejdede viden og erfaring).

Den teoretiske baggrund er Cattell og Horns model af generel intelligens, og normgrundlaget bygger på et stort, repræsentativt datasæt. Du kan læse mere om opbygningen i vores guide til IST 2000 R-testen på dansk.

IST Screening: Den korte version

IST Screening (også kaldet IST-S) er Hogrefes korte version, designet til at vurdere generel ræsonnement-evne på under 30 minutter. Den bruges typisk i den tidlige fase af en rekrutteringsproces, hvor mange kandidater skal screenes hurtigt og økonomisk.

Sådan er IST Screening bygget op

Testen består af tre delprøver med 20 opgaver hver — i alt 60 opgaver:

Analogier (verbal intelligens) — du skal finde det ord, der har samme relation til et givet ord, som to andre ord har til hinanden
Talrækker (numerisk intelligens) — du skal finde det næste tal i en logisk sekvens
Matricer (figural intelligens) — du skal finde den manglende figur i et mønster

Resultatet er en samlet score for logisk ræsonnement-evne. I modsætning til den lange IST 2000 R giver IST Screening ikke separate dybdegående scores for hvert område — den er bygget til hurtig screening, ikke til detaljeret profilering.

Hvornår møder du IST Screening?

IST Screening bruges typisk i den første runde af en større rekruttering, hvor arbejdsgiveren vil reducere antallet af kandidater før personlige samtaler. Hvis du klarer dig godt, går du videre til næste runde — som ofte involverer en længere kognitiv test eller en personlighedstest. Vil du vide mere, kan du læse vores artikel om IST Screening på dansk.

BIP og BIP-6F: Hogrefes personlighedstest

BIP står for Business-focused Inventory of Personality og er Hogrefes vigtigste personlighedstest til en arbejdskontekst. I modsætning til generelle personlighedstest som NEO-PI-R måler BIP udelukkende egenskaber, der er relevante for arbejdslivet — og alle spørgsmål er formuleret med en professionel ramme.

Den fulde BIP

Den fulde BIP indeholder 14 skalaer fordelt på fire områder:

Erhvervsorientering — præstationsmotivation, magtmotivation, lederskabsmotivation
Arbejdsadfærd — samvittighedsfuldhed, fleksibilitet, handlingsorientering
Sociale kompetencer — social sensitivitet, åbenhed, sociabilitet, teamorientering, gennemslagskraft
Psykisk konstitution — emotionel stabilitet, modstandsdygtighed under pres, selvtillid

Derudover indeholder BIP en impression management-skala, der vurderer, i hvilken grad kandidaten forsøger at fremstille sig selv mere positivt, end testen ellers ville vise.

BIP-6F: Den korte version

BIP-6F er en kortere version, der måler seks brede faktorer på cirka 10–15 minutter ved hjælp af 42 spørgsmål. De seks faktorer er:

Ambition — drivkraft og målorientering
Disciplin — orden, struktur og udholdenhed
Social kompetence — evnen til at samarbejde og forstå andre
Samarbejde — villighed til at indgå i fælles løsninger
Dominans — gennemslagskraft og indflydelse
Stabilitet — emotionel robusthed

BIP-6F er valideret op imod NEO-FFI-3 — den korte version af femfaktor-modellen — og bruges, når man har brug for et hurtigt, men psykometrisk solidt billede af en kandidats arbejdsrelaterede personlighed.

Sådan forbereder du dig på en Hogrefe test

Hogrefes test er videnskabeligt udviklede og svære at “snyde”, men det betyder ikke, at forberedelse er spildt. Med en målrettet indsats kan du forbedre både dit resultat på kognitive test og din evne til at præsentere dig autentisk på personlighedstest.

Forstå formatet før du begynder. Hogrefe-test har ofte mange delprøver med skiftende opgavetyper. Brug tid på at læse instruktionerne grundigt — du sparer dyrebare sekunder under selve testen.
Træn de forskellige opgavetyper hver for sig. Verbal, numerisk og figural ræsonnement kræver forskellige strategier. Det er bedre at træne hver type fokuseret end at gå spredt til værks.
Vænn dig til tidspres. IST 2000 R har stramme tidsgrænser per delprøve. Mange kandidater kan løse opgaverne i ro og mag, men kollapser, når uret tikker.
Spring videre, hvis du går i stå. Du må gerne hoppe frem og tilbage mellem opgaverne — udnyt det. Brug ikke tre minutter på en opgave, hvis du kan løse fem nemmere i samme tid.
Vær ærlig på personlighedstest. BIP indeholder en impression management-skala, der opfanger, hvis du forsøger at se “for god” ud. Et autentisk svarmønster giver dig det bedste match med roller, hvor du faktisk vil trives.
Øv på realistiske opgaver. Den hurtigste vej til en bedre score på de kognitive Hogrefe-test er at løse opgaver, der ligner de rigtige. Du finder øvelsestest til IST 2000 R og IST Screening på dansk hos Test The Talent.

Almindelige fejl, du bør undgå

De fleste kandidater laver de samme fejl første gang, de møder en Hogrefe-test. Vær særligt opmærksom på:

At undervurdere længden af IST 2000 R. Med over halvanden time inklusive instruktioner kræver testen mental udholdenhed.
At gætte tilfældigt på de svære opgaver. Brug eliminationsmetoden — udeluk forkerte svar først, så øger du sandsynligheden for at ramme rigtigt, selv hvis du må gætte til sidst.
At svare strategisk på BIP. Personlighedstest fra Hogrefe er bygget med indbyggede konsistenstjek. Strategiske svar bliver ofte fanget
At springe instruktionerne over. Hver delprøve har sin egen logik. Brug tiden før uret starter — ikke imens.

Konklusion

Hogrefes test hører til blandt de mest videnskabeligt velfunderede assessments på det europæiske marked. IST 2000 R giver et dybt billede af dine kognitive styrker, IST Screening fungerer som en hurtig første sortering, og BIP-familien måler arbejdsrelateret personlighed med en specifik professionel ramme.

Det vigtigste, du kan gøre, er at forstå formatet, vænne dig til tidspres på de kognitive test og svare ærligt på personlighedsdelen. Vil du komme endnu bedre forberedt, finder du øvelsestest til IST 2000 R og andre Hogrefe-test her.

april 17, 2026/af Thomas Anderson

Logiske tests til jobsamtalen

Abstrakte (Logiske) Tests, Jobsamtale

Logiske tests til jobsamtalen – den ultimative guide til at bestå

Når du går til en jobsamtale, er det ikke længere nok at imponere med et godt CV og en stærk personlig fremtoning. Stadig flere virksomheder anvender logiske tests som en del af rekrutteringsprocessen for at vurdere kandidaters analytiske evner, problemløsningsevne og evne til at tænke hurtigt under pres. For mange kommer det som en overraskelse – men for dig, der forbereder dig målrettet, kan det blive en afgørende fordel.

I denne guide får du en komplet gennemgang af, hvad logiske tests er, hvorfor virksomheder bruger dem, hvilke typer spørgsmål du kan møde, og vigtigst af alt – hvordan du kan forberede dig, så du går ind til testen med ro i maven og den bedst mulige chance for at brillere. Artiklen er lang og grundig (1500+ ord), så du kan bruge den som dit personlige træningskompas frem mod din jobsamtale.

Hvad er en logisk test?

En logisk test er en form for psykometrisk test, der måler din evne til at identificere mønstre, forstå sammenhænge og drage konklusioner på baggrund af begrænset information. I modsætning til faglige tests, hvor du skal demonstrere specifik viden, handler logiske tests om dine generelle kognitive evner – altså hvor hurtigt og præcist du kan tænke.

Der findes mange varianter, men de mest almindelige former er:

Figurserier: Du skal finde den næste figur i en sekvens baseret på mønstre som rotation, størrelse eller gentagelse.
Talrækker: Du skal identificere, hvilket tal der følger efter en bestemt matematisk regel.
Verbal logik: Du bliver præsenteret for udsagn, og du skal vurdere, hvilke konklusioner der kan drages ud fra dem.
Logiske matrixopgaver: En tabel eller et gitter, hvor du ud fra ledetråde skal udfylde de manglende oplysninger.

Selvom opgaverne kan virke simple i starten, bliver de hurtigt mere komplekse – især fordi du skal løse dem under tidspres. Netop derfor er træning altafgørende.

Hvorfor bruger virksomheder logiske tests?

Arbejdsgivere har ét klart mål med logiske tests: at få et objektivt indblik i, hvordan du tænker og arbejder med information. Det giver dem en bedre fornemmelse af, hvordan du vil håndtere virkelige arbejdsopgaver, hvor det ofte gælder om at:

Analysere komplekse data og finde mønstre.
Træffe beslutninger hurtigt og under pres.
Forstå sammenhænge uden at have alle oplysninger til rådighed.
Holde hovedet koldt i pressede situationer.

Med andre ord handler logiske tests ikke om, hvor klog du “er” i klassisk forstand – men om, hvordan du angriber problemer og finder løsninger. Det gør testen til et stærkt supplement til CV’et og samtalen, hvor subjektive indtryk ellers fylder meget.

Hvem har glæde af at træne logiske tests?

Logiske tests bruges på tværs af brancher, men især i følgende situationer:

Graduate-programmer: Store virksomheder bruger tests til at sortere blandt mange ansøgere.
Konsulentbranchen: Logiske tests måler din evne til at strukturere problemer – en kernekompetence for konsulenter.
Finans og analyse: Banker, revisionshuse og analysevirksomheder kræver hurtig og præcis problemløsning.
Offentlige stillinger: Mange myndigheder anvender tests for at sikre en retfærdig udvælgelse.

Med andre ord: næsten uanset hvilken branche du søger job i, kan logiske tests dukke op. Derfor er det en investering i din fremtid at lære at mestre dem.

Sådan forbereder du dig bedst muligt

At bestå en logisk test kræver ikke et særligt talent – det kræver træning. Her er de vigtigste trin:

Bliv bekendt med formatet: Start med at gennemgå forskellige typer opgaver, så du ved, hvad du kan forvente.
Øv dig regelmæssigt: Træning gør, at mønstrene bliver lettere at genkende.
Arbejd under tidspres: Sæt en timer, så du vænner dig til den samme stressfaktor, som du møder i testen.
Evaluer dine fejl: Lær hvorfor et svar var forkert – det styrker din forståelse.
Brug realistiske materialer: Øv dig med tests, der minder om de rigtige, så din træning bliver målrettet.

Strategier under selve testen

Selv med god træning kan nerver spille ind. Derfor er det vigtigt at have en strategi på dagen:

Spring svære spørgsmål over: Brug tiden på dem, du kan løse hurtigt, og vend tilbage til de svære senere.
Hold øje med tiden: Del din tid ud på antal spørgsmål, så du ikke bruger for meget på ét problem.
Lad være med at gætte tilfældigt: Nogle tests trækker point for forkerte svar. Tænk strategisk.
Bevar roen: Husk, at alle kandidater føler sig pressede – du er ikke alene.

Typiske faldgruber og hvordan du undgår dem

Mange kandidater falder i de samme fælder under logiske tests. Her er de mest almindelige – og løsningen på dem:

For lidt forberedelse: Mange tænker “jeg tager det, som det kommer”. Resultatet er, at de spilder dyrebar tid på at forstå formatet under selve testen.
Overfokus på ét spørgsmål: Hvis du sidder fast for længe, risikerer du at mangle tid til lettere spørgsmål.
Stress og panik: Når nerverne tager over, falder præstationen. Træning under tidspres hjælper dig med at håndtere dette.
Manglende gennemgang: Hvis du aldrig analyserer dine fejl, gentager du dem. Sørg for at evaluere dine resultater.

Hvor kan du træne realistiske logiske tests?

Det er fristende at øve sig med tilfældige opgaver fra nettet, men de er ofte urealistiske og giver dig ikke den rigtige forberedelse. Her hos Test The Talent finder du træningsmaterialer, der er skræddersyet til at ligne de faktiske tests, virksomheder bruger. Det betyder, at du kan:

Træne på spørgsmål, der matcher virkelige testformater.
Måle din fremgang over tid.
Lære at styre tiden effektivt.
Opbygge den selvtillid, du har brug for, når det gælder.

Konklusion – vejen til succes

Logiske tests til jobsamtaler kan virke skræmmende, men de er ikke en barriere – de er en mulighed for at vise, hvor stærkt du tænker. Med målrettet træning kan du forbedre din evne til at spotte mønstre, arbejde effektivt under tidspres og levere dit bedste.

Jo mere du øver dig, desto bedre bliver du – og desto tættere er du på at lande dit drømmejob. Brug realistiske testmaterialer hos Test The Talent, og gør dig selv den tjeneste at starte i dag. Din fremtidige arbejdsgiver vil lægge mærke til det.

august 26, 2025/af Thomas Anderson

Børge Prien Test – Forsvarets Intelligensprøve

Abstrakte (Logiske) Tests, Numeriske Tests, Verbale Tests

Forsvarets Intelligens Test, ofte omtalt som “Prien-testen”, er en intelligensprøve udviklet af den danske psykolog Børge Prien. Denne test er specielt designet til brug i det danske forsvar. Den bruges til at vurdere potentielle rekrutters intellektuelle kapaciteter og er en del af selektionsprocessen for ansøgere til forskellige stillinger i det danske forsvar.

Testen måler forskellige aspekter af intellektuel funktion, herunder logisk tænkning, rumlig opfattelse, verbale evner og generel problemløsningsevne. Det er en standardiseret test, hvilket betyder, at den er udviklet for at give en pålidelig og sammenlignelig måling af kandidaters evner.

Udover at være en del af ansøgningsprocessen til det danske forsvar, kan resultaterne af Prien-testen også bruges til at guide individuelle karriereveje inden for militæret ved at identificere særlige styrker og evner.

Da testen er en del af det danske forsvars interne procedurer, er der typisk begrænset offentligt tilgængelig information om de specifikke detaljer og indholdet af testen. Dette skyldes både behovet for at bevare testens integritet og sikkerhedshensyn. Desuden kan præcise oplysninger om testen variere over tid, da den kan justeres og opdateres for at imødekomme ændrede krav og standarder i Forsvaret.

Selvom den specifikke indhold og format af testen kan variere og er ikke bredt offentliggjort, er det kendt, at den omfatter flere almindelige typer af opgaver fundet i standard intelligensprøver. Disse kan omfatte:

Talrækker: Som du nævnte, inkluderer testen ofte talrække-opgaver, hvor man skal identificere det næste tal i en sekvens baseret på et bestemt mønster eller en regel.
Verbale Opgaver: Disse kan omfatte ordforståelse, analogier eller andre opgaver, der tester evnen til at forstå og anvende sprog.
Logisk Tænkning: Opgaver, der kræver anvendelse af logik og deduktiv tænkning, for eksempel at identificere, hvilket af flere udsagn der logisk følger af et givet sæt oplysninger.
Rumlig Opfattelse: Opgaver, der tester evnen til at manipulere og forstå rumlige relationer, som kan involvere at visualisere objekter i forskellige positioner eller orienteringer.
Mønstergenkendelse: Opgaver, der kræver identifikation af mønstre eller regelmæssigheder i en række symboler eller figurer.
Problemløsning: Generelle spørgsmål, der tester evnen til at anvende kritisk tænkning og problemløsningsevner til nye situationer.

Det er vigtigt at bemærke, at da testen er udviklet til brug i det danske forsvar, kan der være specifikke opgaver, der er skræddersyet til at vurdere færdigheder, der er særligt relevante for militære roller. Information om testens præcise indhold og format er dog ofte begrænset for at bevare dens integritet og sikre, at den forbliver en retfærdig og effektiv vurderingsmetode.

Hvis du godt kunne tænke dig at forbedrede dig bedst muligt til denne test, kan du træne med Test The Talent. Vi tilbyder en generel numerisk, verbal og logisk træningspakke som du kan købe adgang til. Derudover søger vi i øjeblikket testpersoner som gerne vil øve sig inden den rigtige test, og efterfølgende fortælle os lidt om forløbet. (uden øvrige omkostninger for dig) Er det noget for dig så kontakt os på mail: support@testttalent.dk.

januar 25, 2024/af Thomas Anderson

Mensa test forberedelse

Abstrakte (Logiske) Tests

Øv dig til din test hos Mensa

I dag findes der mange måder at måle intelligens på, og der er lige så mange teorier om, hvad intelligens egentlig er. Alle, der interesserer sig for menneskelig intelligens, har sikkert hørt om foreningen Mensa. Men kan alle blive medlem, og måske endnu vigtigere – kan man øve sig for at blive medlem?
I denne artikel får du mere at vide om, hvad Mensa er, og hvordan du kan blive medlem. Endelig forklarer vi, hvorfor det faktisk er muligt at træne sin logiske tænkning med Test the Talents Mensa Træningstestpakke og med lidt hårdt arbejde og klassisk disciplin opnå de eftertragtede 131 point i Mensa-testen.

Hvad er Mensa?

Mensa er en international nonprofit-forening, der blev grundlagt i 1946 i England. Den har mere end 134.000 medlemmer i 100 lande, herunder 1800 medlemmer fra Danmark. På sit websted angiver foreningen, at den har tre hovedformål, som omfatter aktiviteter i alle de lande, hvor den er aktiv. Mensa ønsker:

Identificere og fremme menneskelig intelligens, så den kan komme menneskeheden til gode.
tilskynde til forskning i intelligensens karakter, egenskaber og anvendelse.
Skabe intellektuelt og socialt stimulerende miljøer for medlemmerne.

Det er således en sammenslutning af de mest intelligente mennesker i befolkningen, der arbejder for at identificere, forske i og fremme intelligente mennesker. Det lyder ganske spændende, men hvordan bliver man egentlig medlem af den forening, hvis navn betyder bord på latin?

Hvordan bliver man medlem af Mensa?

Hvordan kan man gøre sig fortjent til en plads ved de intelligentes bord? Du skal selvfølgelig tage en prøve. Hvert år arrangeres en række tests, hvor du for et testgebyr på 250 kr. kan finde ud af, om du er medlem af Mensa. Testen tager en time, og du skal være 18 år for at tage den. Hvis du er interesseret i at se, hvor den næste optagelsesprøve finder sted, kan du følge dette link. Dit resultat placeres derefter et sted på en IQ-skala, som er en slags måleredskab for, hvor intelligent du er. For at blive medlem af Mensa skal du opnå 131 point.

Hvordan fungerer IQ-skalaer?

Så din score på testen bliver et tal. Tallet beregnes ud fra, hvor mange rigtige eller forkerte du fik i Mensa-testen, og sammenlignes derefter med resten af befolkningen. En perfekt score betyder, at du er blandt de 1% mest intelligente mennesker. Med andre ord er prøven ekstremt vanskelig.

Skalaen går fra 69 og derunder til 130 og derover, men langt størstedelen af befolkningen scorer et sted mellem 90 og 109. Dette kan være vigtigt at overveje, hvis du ikke får det testresultat, du gerne ville have haft. Det er simpelthen utroligt sjældent, at man får resultater over 130.

Hvordan er Mensas optagelsesprøver udformet?

Alle Mensa-tests begynder med en mundtlig introduktion til testformatet. Selve testen varer kun 20 minutter, og når testen er afsluttet, sendes svararkene til en psykolog, som retter dem. Testdeltageren modtager ikke resultatet før en måned efter, at testen er blevet gennemført. Men hvilke spørgsmål indgår egentlig i Mensa-testen?

Som mange andre intelligenstests er Mensa-testen baseret på logisk eller induktiv ræsonnement. Mensas test består af en 3×3 matrix , og ligesom de logiske tests på markedet i dag er der tale om serier af figurer, der ændrer sig fra på grundlag af en bestemt logik. Figurene i hvert spørgsmål følger forskellige logiske sekvenser, og opgaven er at finde ud af logikken og bruge den til at forudsige den manglende figur.

Kan du øve dig for et medlemskab?

Nu hvor vi har gennemgået, hvad Mensa er, hvad der kræves for at blive medlem af Mensa, og hvordan en Mensa-test er opbygget, er det eneste spørgsmål, der er tilbage: Er det muligt at træne sine logiske færdigheder til en Mensa-test? Og svaret er, at det kan du til en hvis grad.

Hos Test The Talent har vi specialiseret os i at tilbyde øvelsestests til netop sådanne prøver som Mensas. Vi arbejder hele tiden på at formidle, at det faktisk er muligt at træne sin tankegang. Ved at øve sig med øvelsestests aktiveres og skærpes de hjernecentre, der er aktive under udførelsen af testene. Hvis du er vant til at tænke logisk, kan du forvente en forbedring på omkring 20-30 %. Hvis du derimod ikke bruger de logiske dele af din hjerne dagligt, kan du forbedre dig endnu mere. Det er simpelthen et spørgsmål om at træne din hjerne i at se mønstre, og jo flere mønstre du ser, jo lettere bliver det at opdage dem.

Øv dig med Test The Talent

Logisk tænkning er derfor i høj grad noget, som man kan øve sig på. Vores hjerne kan simpelthen blive mere effektiv og bedre til at se mønstre mellem figurer. Når vi først har lært, hvordan en logisk sekvens kan se ud, bliver det desuden lettere at genkende “tænkningen”. Uanset om det er skiftende farver, skiftende former eller avancerede rotationsmønstre. Mange logiske sekvenser genbruges i øvrigt, så hvis du træner dine logiske færdigheder meget, er der gode chancer for at genkende dem!
Alle, der ønsker at øve deres færdigheder og opnå det eftertragtede medlemskab, kan bruge Test The Talents træningpakke.

Mensa Øvelsestest

november 30, 2022/af Thomas Anderson