Dunning-Kruger-effekten er den kognitive bias-effekt, der kan observeres, når mennesker med kompetencer på begynderniveau har en tendens til at overvurdere deres egne evner voldsomt. Effekten, der er dokumenteret og navngivet af psykologerne David Dunning og Justin Kruger, forklares med, at man på dette niveau af forståelse og kompetence endnu ikke har lært at erkende grænserne for sine egne kompetencer. Dunning og Kruger påviste eksperimentelt effekten i 1999 i en serie af eksperimenter, hvor de testede relationen mellem forsøgspersoners bedømmelse af deres egne evner i forhold til deres faktiske kunnen. Her viste de, at de mindst kompetente individer havde en tendens til at overvurdere deres egne evner. Dette gjorde sig gældende både i tests af læseevner, medicinsk praksis, bilkørsel, skak og tennis. Dunning og Kruger foreslog derfor, at inkompetence gør, at et individ vil være ude af stand til at erkende egne manglende kompetencer, være ude af stand til at erkende, hvor stor en forskel der er mellem egne kompetencer og det nødvendige eller ønskede niveau, være ude af stand til at bedømme andres evner korrekt, og først blive i stand til at erkende og forstå deres egen mangel på kompetencer efter de har modtaget træning i den pågældende evne.
En inkompetent person kan ikke blive i stand til at erkende egne kompetencer