Psykometri (psyko + metri: ’måling af psyken’) er betegnelsen for den videnskabsgren, der beskæftiger sig med generelle teoretiske og metodologiske principper ved måling (kvantificering) af mentale egenskaber og tilstande hos det enkelte individ. Det kan f.eks. være personens intelligensniveau, personlighedstræk, hukommelsesspændvidde m.v. I bred forstand dækker betegnelsen psykometri enhver applikation af matematik og statistik på psykologiske data. Mere snævert er betegnelsen knyttet til psykologisk testning, som den mest udbredte metode til at ’måle psyken’, og psykometriens overvejende praktiske opgave er at levere metoder til konstruktion og videnskabelig afprøvning af psykologiske test. Det sker ved hjælp af kvantitative, statistiske teknikker, som f.eks. skal afgøre i hvilken grad en test måler præcist og giver gyldige resultater. I dag er det en uomgængelighed for psykologer, der forsker eller udvikler psykologiske målemetoder at tage psykometriske hensyn for at sikre validiteten af deres arbejde. Det er således de psykometriske principper, der udgør rygraden af psykologien som objektiv videnskab.

Pyskometrien søger at kvantificere personlighedstræk

Psykometri (psyko + metri: ’måling af psyken’) er betegnelsen for den videnskabsgren, der beskæftiger sig med generelle teoretiske og metodologiske principper ved måling (kvantificering) af mentale egenskaber og tilstande hos det enkelte individ. Det kan f.eks. være personens intelligensniveau, personlighedstræk, hukommelsesspændvidde m.v. I bred forstand dækker betegnelsen psykometri enhver applikation af matematik og statistik på psykologiske data. Mere snævert er betegnelsen knyttet til psykologisk testning, som den mest udbredte metode til at ’måle psyken’, og psykometriens overvejende praktiske opgave er at levere metoder til konstruktion og videnskabelig afprøvning af psykologiske test. Det sker ved hjælp af kvantitative, statistiske teknikker, som f.eks. skal afgøre i hvilken grad en test måler præcist og giver gyldige resultater. I dag er det en uomgængelighed for psykologer, der forsker eller udvikler psykologiske målemetoder at tage psykometriske hensyn for at sikre validiteten af deres arbejde. Det er således de psykometriske principper, der udgør rygraden af psykologien som objektiv videnskab.

Psykometrien udgør grundlaget for psykologi

Psykometri (psyko + metri: ’måling af psyken’) er betegnelsen for den videnskabsgren, der beskæftiger sig med generelle teoretiske og metodologiske principper ved måling (kvantificering) af mentale egenskaber og tilstande hos det enkelte individ. Det kan f.eks. være personens intelligensniveau, personlighedstræk, hukommelsesspændvidde m.v. I bred forstand dækker betegnelsen psykometri enhver applikation af matematik og statistik på psykologiske data. Mere snævert er betegnelsen knyttet til psykologisk testning, som den mest udbredte metode til at ’måle psyken’, og psykometriens overvejende praktiske opgave er at levere metoder til konstruktion og videnskabelig afprøvning af psykologiske test. Det sker ved hjælp af kvantitative, statistiske teknikker, som f.eks. skal afgøre i hvilken grad en test måler præcist og giver gyldige resultater. I dag er det en uomgængelighed for psykologer, der forsker eller udvikler psykologiske målemetoder at tage psykometriske hensyn for at sikre validiteten af deres arbejde. Det er således de psykometriske principper, der udgør rygraden af psykologien som objektiv videnskab.

Psykometriske test har en kvalitativ tilgang

JavaScript (JS) er et dynamisk programmeringssprog. Det er mest almindeligt anvendt som en del af webbrowsere, hvis implementeringer tillader klientside scripts at kommunikere med brugeren, kontrollere browseren, kommunikere asynkront, og ændre indholdet af HTML dokumenter. JS anvendes også ved server-side programmering (med Node.js), spiludvikling og udvikling af desktop- og mobile applikationer. Trods navnet har JavaScript ikke meget andet end en vis syntaksmæssig lighed med programmeringssproget Java. Navneligheden har mere historiske og kommercielle end tekniske årsager. JavaScript bygger sine objektorienterede faciliteter på idéen om prototyper. Programmeringssproget Java er et stort klassebibliotek, der er defineret med en grænseflade i programmeringssproget Java, men også kan bruges fra en lang række andre programmeringssprog, deriblandt Ada og Eiffel.

Programmeringessproget Javascript anvendes kun på klientsiden

JavaScript (JS) er et dynamisk programmeringssprog. Det er mest almindeligt anvendt som en del af webbrowsere, hvis implementeringer tillader klientside scripts at kommunikere med brugeren, kontrollere browseren, kommunikere asynkront, og ændre indholdet af HTML dokumenter. JS anvendes også ved server-side programmering (med Node.js), spiludvikling og udvikling af desktop- og mobile applikationer. Trods navnet har JavaScript ikke meget andet end en vis syntaksmæssig lighed med programmeringssproget Java. Navneligheden har mere historiske og kommercielle end tekniske årsager. JavaScript bygger sine objektorienterede faciliteter på idéen om prototyper. Programmeringssproget Java er et stort klassebibliotek, der er defineret med en grænseflade i programmeringssproget Java, men også kan bruges fra en lang række andre programmeringssprog, deriblandt Ada og Eiffel.

Java og JavaScript er dynamiske programmeringssprog

JavaScript (JS) er et dynamisk programmeringssprog. Det er mest almindeligt anvendt som en del af webbrowsere, hvis implementeringer tillader klientside scripts at kommunikere med brugeren, kontrollere browseren, kommunikere asynkront, og ændre indholdet af HTML dokumenter. JS anvendes også ved server-side programmering (med Node.js), spiludvikling og udvikling af desktop- og mobile applikationer. Trods navnet har JavaScript ikke meget andet end en vis syntaksmæssig lighed med programmeringssproget Java. Navneligheden har mere historiske og kommercielle end tekniske årsager. JavaScript bygger sine objektorienterede faciliteter på idéen om prototyper. Programmeringssproget Java er et stort klassebibliotek, der er defineret med en grænseflade i programmeringssproget Java, men også kan bruges fra en lang række andre programmeringssprog, deriblandt Ada og Eiffel.

Java sprogets klassebibliotek bruges også af Eiffel

Etbarnspolitikken er en politik i Kina, der via lovgivning forsøger at bremse befolkningstilvæksten. Kina indførte politikken i 1979 for at imødegå problemet med overbefolkning i Kina. Politikken er kontroversiel både indenfor og udenfor Kina både på grund af de menneskerettighedsspørgsmål den stiller, og på grund af bekymring for at den vil give økonomiske og sociale problemer i fremtiden. Etbarnspolitikken tilskyndte par til kun at få et barn. Begrænsningen blev håndhævet strengt i byområder, men der var regionale forskelle. I landområder havde et par normalt lov til at få to børn, hvis det første var en pige eller er handicappet. I 2011 faldt arbejdsstyrken i Kina for første gang siden 1963. Politikken har også ført til en skæv fordeling mellem antallet af drenge- og pigebørn. Forklaringen på den skæve kønsfordeling skal blandt andet findes i, at drenge i traditionel opfattelse er mere værd, da pigen giftes væk.

Etbarnspolitikken blev afskaffet i 2011

Etbarnspolitikken er en politik i Kina, der via lovgivning forsøger at bremse befolkningstilvæksten. Kina indførte politikken i 1979 for at imødegå problemet med overbefolkning i Kina. Politikken er kontroversiel både indenfor og udenfor Kina både på grund af de menneskerettighedsspørgsmål den stiller, og på grund af bekymring for at den vil give økonomiske og sociale problemer i fremtiden. Etbarnspolitikken tilskyndte par til kun at få et barn. Begrænsningen blev håndhævet strengt i byområder, men der var regionale forskelle. I landområder havde et par normalt lov til at få to børn, hvis det første var en pige eller er handicappet. I 2011 faldt arbejdsstyrken i Kina for første gang siden 1963. Politikken har også ført til en skæv fordeling mellem antallet af drenge- og pigebørn. Forklaringen på den skæve kønsfordeling skal blandt andet findes i, at drenge i traditionel opfattelse er mere værd, da pigen giftes væk.

Der var regionale forskelle på håndhævelsen

Etbarnspolitikken var en politik i Kina, der via lovgivning forsøger at bremse befolkningstilvæksten. Kina indførte politikken i 1979 for at imødegå problemet med overbefolkning i Kina. Politikken er kontroversiel både indenfor og udenfor Kina både på grund af de menneskerettighedsspørgsmål den stiller, og på grund af bekymring for at den vil give økonomiske og sociale problemer i fremtiden. Etbarnspolitikken tilskyndte par til kun at få et barn. Begrænsningen blev håndhævet strengt i byområder, men der var regionale forskelle. I landområder havde et par normalt lov til at få to børn, hvis det første var en pige eller er handicappet. I 2011 faldt arbejdsstyrken i Kina for første gang siden 1963. Politikken har også ført til en skæv fordeling mellem antallet af drenge- og pigebørn. Forklaringen på den skæve kønsfordeling skal blandt andet findes i, at drenge i traditionel opfattelse er mere værd, da pigen giftes væk.

Etbarnspolitikken galdt ikke for par, hvor den førstefødte er en pige

Fremstilling af glas er en gammel opfindelse, men dog ikke nær så gammel som kunsten at lave keramik. Det skyldes især, at fremstilling af glas kræver meget høj temperatur; almindelig glas over 1500 grader, mens forskellige specielle glas skal helt op over 2000 grader. Desuden bruger man ikke kun et enkelt råstof, men blander forskellige stoffer. Glas er således noget mere kompliceret at fremstille end keramik. Man tager dog også udgangspunkt i et meget almindeligt forekommende stof, nemlig kvarts (siliciumoxid). Der tilsættes soda (natriumkarbonat; det nedsætter blandingens smeltepunkt) og forskellige andre oxider, primært natrium- og calciumoxid. Råstoffernes sammensætning varierer lidt, afhængigt af hvilke typer glas der er tale om - og hvilke farver glasset skal have. Det særligt attraktive krystalglas indeholder således blyoxid, mens forskellige farver skyldes tilsætning af andre metaloxider.

Der indgår kun et råstof i glas

Fremstilling af glas er en gammel opfindelse, men dog ikke nær så gammel som kunsten at lave keramik. Det skyldes især, at fremstilling af glas kræver meget høj temperatur; almindelig glas over 1500 grader, mens forskellige specielle glas skal helt op over 2000 grader. Desuden bruger man ikke kun et enkelt råstof, men blander forskellige stoffer. Glas er således noget mere kompliceret at fremstille end keramik. Man tager dog også udgangspunkt i et meget almindeligt forekommende stof, nemlig kvarts (siliciumoxid). Der tilsættes soda (natriumkarbonat; det nedsætter blandingens smeltepunkt) og forskellige andre oxider, primært natrium- og calciumoxid. Råstoffernes sammensætning varierer lidt, afhængigt af hvilke typer glas der er tale om - og hvilke farver glasset skal have. Det særligt attraktive krystalglas indeholder således blyoxid, mens forskellige farver skyldes tilsætning af andre metaloxider.

Natriumkarbonat øger som udgangspunkt smeltepunktet for glas

Fremstilling af glas er en gammel opfindelse, men dog ikke nær så gammel som kunsten at lave keramik. Det skyldes især, at fremstilling af glas kræver meget høj temperatur; almindelig glas over 1500 grader, mens forskellige specielle glas skal helt op over 2000 grader. Desuden bruger man ikke kun et enkelt råstof, men blander forskellige stoffer. Glas er således noget mere kompliceret at fremstille end keramik. Man tager dog også udgangspunkt i et meget almindeligt forekommende stof, nemlig kvarts (siliciumoxid). Der tilsættes soda (natriumkarbonat; det nedsætter blandingens smeltepunkt) og forskellige andre oxider, primært natrium- og calciumoxid. Råstoffernes sammensætning varierer lidt, afhængigt af hvilke typer glas der er tale om - og hvilke farver glasset skal have. Det særligt attraktive krystalglas indeholder således blyoxid, mens forskellige farver skyldes tilsætning af andre metaloxider.

Oxider bruges til at farve glas

Dunning-Kruger-effekten er den kognitive bias-effekt, der kan observeres, når mennesker med kompetencer på begynderniveau har en tendens til at overvurdere deres egne evner voldsomt. Effekten, der er dokumenteret og navngivet af psykologerne David Dunning og Justin Kruger, forklares med, at man på dette niveau af forståelse og kompetence endnu ikke har lært at erkende grænserne for sine egne kompetencer. Dunning og Kruger påviste eksperimentelt effekten i 1999 i en serie af eksperimenter, hvor de testede relationen mellem forsøgspersoners bedømmelse af deres egne evner i forhold til deres faktiske kunnen. Her viste de, at de mindst kompetente individer havde en tendens til at overvurdere deres egne evner. Dette gjorde sig gældende både i tests af læseevner, medicinsk praksis, bilkørsel, skak og tennis. Dunning og Kruger foreslog derfor, at inkompetence gør, at et individ vil være ude af stand til at erkende egne manglende kompetencer, være ude af stand til at erkende, hvor stor en forskel der er mellem egne kompetencer og det nødvendige eller ønskede niveau, være ude af stand til at bedømme andres evner korrekt, og først blive i stand til at erkende og forstå deres egen mangel på kompetencer efter de har modtaget træning i den pågældende evne.

En inkompetent person kan ikke blive i stand til at erkende egne kompetencer

Dunning-Kruger-effekten er den kognitive bias-effekt, der kan observeres, når mennesker med kompetencer på begynderniveau har en tendens til at overvurdere deres egne evner voldsomt. Effekten, der er dokumenteret og navngivet af psykologerne David Dunning og Justin Kruger, forklares med, at man på dette niveau af forståelse og kompetence endnu ikke har lært at erkende grænserne for sine egne kompetencer. Dunning og Kruger påviste eksperimentelt effekten i 1999 i en serie af eksperimenter, hvor de testede relationen mellem forsøgspersoners bedømmelse af deres egne evner i forhold til deres faktiske kunnen. Her viste de, at de mindst kompetente individer havde en tendens til at overvurdere deres egne evner. Dette gjorde sig gældende både i tests af læseevner, medicinsk praksis, bilkørsel, skak og tennis. Dunning og Kruger foreslog derfor, at inkompetence gør, at et individ vil være ude af stand til at erkende egne manglende kompetencer, være ude af stand til at erkende, hvor stor en forskel der er mellem egne kompetencer og det nødvendige eller ønskede niveau, være ude af stand til at bedømme andres evner korrekt, og først blive i stand til at erkende og forstå deres egen mangel på kompetencer efter de har modtaget træning i den pågældende evne.

Dunning-Kruger effekten angiver kompetente mennesker bliver dygtigere til tennis og bilkørsel

Dunning-Kruger-effekten er den kognitive bias-effekt, der kan observeres, når mennesker med kompetencer på begynderniveau har en tendens til at overvurdere deres egne evner voldsomt. Effekten, der er dokumenteret og navngivet af psykologerne David Dunning og Justin Kruger, forklares med, at man på dette niveau af forståelse og kompetence endnu ikke har lært at erkende grænserne for sine egne kompetencer. Dunning og Kruger påviste eksperimentelt effekten i 1999 i en serie af eksperimenter, hvor de testede relationen mellem forsøgspersoners bedømmelse af deres egne evner i forhold til deres faktiske kunnen. Her viste de, at de mindst kompetente individer havde en tendens til at overvurdere deres egne evner. Dette gjorde sig gældende både i tests af læseevner, medicinsk praksis, bilkørsel, skak og tennis. Dunning og Kruger foreslog derfor, at inkompetence gør, at et individ vil være ude af stand til at erkende egne manglende kompetencer, være ude af stand til at erkende, hvor stor en forskel der er mellem egne kompetencer og det nødvendige eller ønskede niveau, være ude af stand til at bedømme andres evner korrekt, og først blive i stand til at erkende og forstå deres egen mangel på kompetencer efter de har modtaget træning i den pågældende evne.

Dunning-Kruger effektens kognitive bias-effekt er ikke tidligere blevet dokumenteret